Holdtræning
hos Borup Fysioterapi
Fysioterapeutisk træning i fællesskab – behandling, genoptræning og forebyggelse
Hos Borup Fysioterapi er holdtræning ikke “almindelig fitnessundervisning”. Du træner i små hold med en autoriseret fysioterapeut, som hjælper dig med at træne sikkert, målrettet og med progression.
Holdtræning hos os kan bruges både til genoptræning, behandling og forebyggelse – fx hvis du vil undgå tilbagefald af en problematik, du tidligere har haft (ryg, nakke, skulder, knæ, hofte, bækkenbund m.m.). Vi hjælper dig med at bygge kroppen op, så du bliver mere robust i hverdagen.
Vælg herunder mellem vores store udvalg af holdtræning.
Tryk på billederne nedenunder for at læse mere om vores holdforløb
Før du starter: kort afklaring og journal
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, laver vi altid en kort individuel afklaring (konsultation, spørgeskema og/eller telefonisk screening), før du starter på et hold. Her kan vi:
oprette journal og forstå din situation
tilpasse niveau og øvelser til dig
planlægge progression, så du rykker dig – ikke bare “holder dig i gang”
afklare hensyn, hvis du har smerter, tidligere skader eller særlige behov
Undervejs: faglighed på gulvet
På holdet følger vi løbende op. Hvis der opstår smerter, nye symptomer eller udfordringer, hjælper vi dig med justeringer med det samme – og ved behov anbefaler vi en individuel konsultation, så du får den rigtige vurdering og plan.
Det betyder, at du ikke bare træner “ved siden af andre” – du træner med faglig sparring og støtte hele vejen.
Målet er funktion og tryghed i hverdagen
Vores fokus er ikke kun “at få pulsen op”. Målet er altid bedre funktion i hverdagen:
-
mindre smerte og irritation
-
mere styrke og stabilitet
-
bedre bevægelighed
-
mere tryghed i bevægelse
-
en plan du kan fortsætte med – også uden for klinikken
Hvem er holdene for?
Holdene er oplagte for dig, hvis du:
-
Har skader eller smerter
-
Er i genoptræning efter en skade eller operation
-
Har en kronisk problematik og ønsker en plan der virker i hverdagen
-
Vil forebygge tilbagefald (fx ryg, nakke, skulder, knæ, hofte)
-
Gerne vil træne sikkert med professionel vejledning
Hvis dit mål er ren selvtræning uden faglig opfølgning, kan du også købe månedskort til vores lille fitnesscenter og træne selv – helt uden opfølgning. (Du kan tilkøbe intro og program, hvis du ønsker det.)

Holdtræning i fitnesscenteret hos Borup Fysioterapi
CIRKELTRÆNING
HOLDTRÆNING MED DIT EGET PROGRAM
KNÆ, HOFTE og SKULDER HOLD

Cirkeltræning
Hvad er cirkeltræning?
Cirkulering imellem udvalgte øvelser. Din fysioterapeut udvælger dagens øvelser som alle kommer igennem ved at starte med hver deres øvelse og cirkulere rundt. Indledes med opvarmning og afsluttes med fælles øvelser.
Cirkeltræningen hos Borup Fysioterapi er nøje tilrettelagt af vores fysioterapeuter, for at give dig varieret, alsidig og funktionel træning.
Vores cirkeltræningshold er særlig velegnet til dig med funktionsnedsættelse og neurologisk sygdom som parkinson, muskelsvind, sclerose, cerebral parese, apopleksi, følger efter poliomyelitis og flere andre.
Hos Danske Fysioterapeuter kan du læse, om den beviselige effekt der er ved cirkeltræning af klienter med eksempelvis traumatisk hjerneskade.
Hos Borup Fysioterapi har vi erfaring for, at klienter med funktionsnedsættelse eller neurologisk sygdom, kan have stor glæde af konditionstræning som cirkeltræning. Både ved at træningen foregår som holdtræning og med et stopur, holder vi motivationen oppe og styrke din kognitive sindstilstand og derved styrkes kroppen i en passende intensitet for den enkelte.
Har du spørgsmål til om du kan få glæde af cirkeltræning? Så skriv en mail til fysioterapeuterne i Borup Fysioterapi på klinik@borupfys.dk eller send en SMS til telefon: 57 52 23 23.
Holdtræning med dit eget program
Individuel træning på hold:
Den individuelle træning er skræddersyede programmer til den enkelte klient. Individuel træning hos Borup Fysioterapi, bygger på evidensbaserede øvelser og træning. Vi laver mange forskellige programmer til både opbygning af musklerne ved skader, træning i forbindelse med funktionsnedsættelse o.m.a.
Det individuelle program kan eksempelvis være et program tilrettelagt efter at styrke en klients balance og styrke i ben og core efter inaktivitet eller et program tilrettelagt neurologiske udfordringer.
Du kan finde mere information om træning i fitnesscenter eller tilmelde dig her:
GLAD træning og skuldertræning
Holdtræningen her er målrettet træningsforløb for ryg, skulder, nakke, knæ eller hofte. GLAD holdene (Ryg, Knæ og Hofte) varetages af erfarne fysioterapeuter, der er uddannet efter GLA:D konceptet og underviser ud fra GLA:D forløb og øvelser.
Har du brug for et gennemprøvet og effektfuldt GLA:D genoptræningsforløb, så er dette hold måske en god træningsform for dig.
Skulder og Nakke hold følger ikke GLAD konceptet, men er udviklet af os selv på baggrund af vores erfaring med netop disse områder.
Du kan finde mere information om GLA:D træning, samt Skulder- og Nakkehold og tilmelde dig et hold her:

Træning i træningssalen på 1 sal.
BÆKKENBUNDSTRÆNING
RYG OG CORE HOLD
FYSIO FLOW HOLD
YOGA
PARKINSON-HOLD

Bækkenbundstræning som holdtræning
På holdet til bækkenbundstræning, giver vi dig konkrete redskaber og teknikker, så du kan opbygge og vedligeholde et stærkt bækken, underliv og mave.
Bækkenbundstræning, mavetræning og efterfødsels hold, indeholder bl.a. virkningsfulde bækkenbundsøvelser, knibeøvelser mod inkontinens, træning for delte mavemuskler og træning som mindsker lændesmerter.
Specialiserede fysioterapeuter hjælper dig med at genvinde en stærk krop og på et hold oplever du, at du langtfra er alene med dine udfordringer. Du kan finde mere information om bækkenbundstræning eller tilmelde dig her:
Ryg og Core træning - fysioterapeutisk holdforløb
Ryg & Core er et fysioterapeutisk holdforløb for dig med ryg- og lændegener, stivhed eller behov for bedre stabilitet og kropskontrol. Vi arbejder med bevægelighed, styrke og funktionel kontrol omkring ryg, bækken og hofter – og vi træner hele kroppen, fordi core og ryg skal fungere sammen med ben og skuldre i hverdagen.
Før opstart laver vi en kort afklaring og opretter journal, så niveau og hensyn passer til dig. Undervejs arbejder vi med progression, så du bliver stærkere og mere robust – og samtidig forebygger tilbagefald af dine gener.
Målet: mindre irritation i ryggen, bedre stabilitet og styrke, samt en plan du kan fortsætte med i din hverdag.
Fysio Flow hold
Fysio Flow er et fysioterapeutisk hold, hvor vi kombinerer rolig bevægelse, mobilitet og styrke i et sammenhængende flow. Holdet er for dig, der ønsker at træne kroppen sikkert og systematisk – fx ved tilbagevendende smerter, stivhed, overbelastning eller behov for en tryg opstart.
Vi tilpasser øvelser og belastning til den enkelte og arbejder med progression over tid. Hvis der opstår symptomer eller udfordringer undervejs, justerer vi med det samme og anbefaler ved behov en individuel konsultation.
Målet: bedre bevægelighed, øget styrke og kontrol, mindre spænding/smerte og bedre funktion i hverdagen – samt forebyggelse af nye episoder.
Stræk og Bevægelighed
Stræk og bevægelse er et fysioterapeutisk holdforløb for dig, der oplever stivhed, spændinger eller smerter – eller ønsker at forebygge tilbagefald og bevæge dig mere frit i hverdagen. Du træner med Velida, autoriseret fysioterapeut, som guider dig trygt gennem blide, målrettede øvelser med fokus på mobilitet, stabilitet og vejrtrækning. Inden opstart laver vi en kort screening og opretter journal, så holdet kan tilpasses til dig.
Målet er, at du får et progressivt og forebyggende forløb, hvor du rykker dig – ikke bare “holder dig i gang”. – samt forebyggelse af nye episoder.
Yoga holdtræning
På yoga hold hos Borup Fysioterapi har vores fysioterapeuter opmærksomhed på at opbygge din krops balance af indre og fysisk styrke og smidighed. Du finder nemt et yogahold der passer til dig.
Vi har et varieret udbud af yogahold, som omfatter: Hatha yoga, Skavanka yoga, Flow yoga og Astanga yoga. Yoga holdtræning, hvor vi altid tager godt imod nybegyndere. Du kan finde mere information om yoga træning og tilmelding her:
Parkinson-hold – Parkinson Dans & Neurotræning
Vi tilbyder to fysioterapeutiske hold til dig med Parkinsons sygdom: Parkinson Dans og Neurotræning. Begge hold har fokus på at styrke funktion, balance og gang i hverdagen – men med lidt forskellige tilgange.
Parkinson Dans bruger musik og rytme til at træne koordination, timing, bevægekvalitet og bevædeglæde i et trygt fællesskab. Neurotræning er mere målrettet styrke-, balance- og gangtræning med tydelig struktur og progression, hvor vi arbejder med stabilitet, reaktionsevne og funktionelle hverdagsbevægelser.
Holdene varetages af autoriseret fysioterapeut, og træningen tilpasses altid dit niveau og din dagsform. Vi følger løbende op og justerer, hvis der opstår udfordringer undervejs.
Målet: bedre balance og gangfunktion, mere styrke og udholdenhed, større tryghed i hverdagen – og et motiverende fællesskab.

Varmtvands træning
Vi låner varmtvandsalen på Møllevej 11 til genoptræning - specielt godt for personer med leddegigt og til dig der har behov for skånsom træning.

Holdtræning i varmtvandsbassin
Holdtræning i varmtvandsbassin tilbydes flere gange om ugen. Træning i varmtvandsbassin er en populær træningsmetode, for de der vil genoptræne deres krop på en skånsom måde.
Til holdtræningen er der mulighed for at blive motiveret af andres selskab og der vil altid blive taget hensyn til den enkelte.
Kom med på et varmtvandshold, hvor Borup Fysioterapi træner i den lokale Borup Varmtvandssal og oplev et effektivt forløb, hvor kompetente fysioterapeuter, uddannet i varmtvandstræning, vil hjælpe og guide dig - så du når dine mål.
Du kan finde mere information om træning i varmtvandsbassin eller tilmelde dig her:
Tilmeld dig holdtræning i dag og tag det første skridt mod et aktivt liv og en sundere version af dig selv!
Borup Fysioterapi holdtræning omfatter:
-
Holdtræning i fitnesscenter - Brug af maskiner og redskaber.
-
Holdtræning på gulv på 1.sal - Brug af egen kropsvægt og redskaber.
-
Bækkenbundstræning - funktionelt.
-
Knæ, hofte, ryg eller skulder hold - GLA:D træning.
-
Holdtræning i varmtvandsbassin.
-
Yoga - Asthanga og Hatha og fysio-yoga som vi kalder Skavanka yoga.
- Månedkort til fitnesscenter i Borup Fysioterapi.
Sygesikring / lægehenvisning (holdforløb)
Holdtræning kan i nogle tilfælde foregå med sygesikringstilskud ved lægehenvisning.
Det kræver en forundersøgelse hos fysioterapeut, og forløbet skal være målrettet, tidsbegrænset og baseret på en relevant diagnose.
Egenbetaling ved henvisning: Se gældende takst under priser.
Spørg os gerne – vi hjælper dig med at finde den rigtige løsning.

Månedskort til fitnesscenter
Har du helt styr på din træning, men vil gerne have kyndig vejledning af fysioterapeuter ved behov, så tilmeld dig vores fitnesscenter i Borup Fysioterapi, med et månedskort.
Med et månedskort kan du selv planlægge hvornår du vil træne.
Fysioterapeuter står klar til at guide i maskiner eller hjælpe med den programlagte træning.
Du kan finde mere information om månedskort til fitnesscenter eller tilmelde dig her:











